Hvorfor Dataopsamling?

I mere end 20 år har jeg ment at dataopsamling var ikke bare spændende, men afgørende for at tage nogle bedre beslutninger omkring hvor vi skal sætte ind på et produktionsanlæg, hvis vi vil have mest muligt ud af vores indsats.

Alligevel skulle der går en del år, før jeg rigtigt stiftede bekendtskab med værdien af det.

Det var i forbindelse med et projekt for Coloplast, hvor kravet var at vi lavede projektet efter deres standarder i forhold til styringen på anlægget. Det betød bla. at der pr. automatik blev samlet data op omkring stop årsager på maskinerne fra dag 1 ved idriftsættelse.

Den store overraskelse i værdien kom i forbindelse med at dette omtalte anlæg skulle installeres i udlandet. Vi var nede og idrift sætte anlægget og træne personalet en lille uge.

Efterfølgende da anlægget havde været i drift i 14 dage, loggede vi på, og fandt frem til at der var et lysgitter, der var blevet aktiveret utilsigtet, mere end 75 gange, og at dette havde tilsvarande mange timers driftstop.

Ud fra de simple data, kunne vi lave de justeringer i softwaren – remote i øvrigt – som skulle til for at forbedere denne situation.

Det var en fejl som vi formentlig ikke havde haft fokus på, da det jo bare er at trykke reset, og så kommer anlægget i drift igen, så selvom det koster nede tid, så er der ikke nogen som rigtig reagere på denne type fejl. Fordi de er nemme at komme videre fra.

Havde det derimod været en besværlig process at komme videre fra denne fejl, så ville man formentlig have reageret på det.

Pointen med historien er, at de fejl som ikke er besværlige at komme videre fra, de har en overordnet tendens til at få lov at leve, fordi ingen har en reel ide om hvad de koster i drift tab. Derfor er værdien at dataopsamling og automatisk stop årsagsregistrering mega værdifuld.

Lenni Ravn